Swimrun Cup 2016

Har du mod på at prøve kræfter med den hastigt voksende disciplin Swimrun?

Dette bliver der rig lejlighed til når Swimrun Cup tager sin begyndelse d. 29. juni 2016

3 afdelinger
3 lokationer
3 forskellige ruter

Vi lægger ud med et brag med URBAN Swimrun i Københavns Havn.
Derefter går turen til BEACH Swimrun i den smukke Amager Strandpark.
Vi slutter af med en fest ved LAKE Swimrun i Søndersø/Flyvestation Værløse.

Hver afdeling har en kort og en lang distance. Længden på distancerne varierer fra 4-15 km. Løbestrækkene er typisk 500-2.000 m, mens svømmestrækkene typisk er 300-600 m. Man tilmelder sig til en enkelt afdeling eller den samlede cup.

Lidt om swimrun:

Swimrun kan minde en lille smule om aquatlon, hvor der først svømmes og derefter skiftes til løb. Men ved swimrun skiftes der flere gange mellem løb og svømning. Dvs. du løber en distance, svømmer en distance, løber en distance osv. osv. afhængig af længden på den samlede rute. Du løber i din våddragt og svømmer med dine løbesko. Det kan være en fordel at benytte håndpladder og pull buoys.