Copenhagen Bike Fit

Copenhagen Bike Fit er i praksis en enmandshær bestående af Tore Winther Gjesten. Gennem de seneste 10 år har jeg selv spenderet rigtig mange timer i sadlen, og har samtidig udfoldet mig professionelt i cykeluniverset som først mekaniker og siden bikefitter. Med Copenhagen Bike Fit er ambitionen at kombinere al min viden om cykling, cykler og udstyr til at hjælpe andre til en optimal stilling på cyklen.

Min interesse for cykling og cykler har fulgt mig stort set hele livet, men det blev først i teen-slutningen, jeg for alvor kastede mig ud i cykelsporten. Passionen voksede, og jeg er blev uddannet cykelmekaniker i takt med, at jeg banede mig vej til den danske A-klasse.

De sportslige ambitioner blev siden nedskaleret, men berøring med eliten forblev, da jeg gennem en årrække har været fast landsholdsmekaniker på det danske landshold til både VM, OL og en række internationale løb. I 2012 blev jeg brugt som cykelekspert på DR under Tour de France, og jeg kan i dag bookes som foredragsholder.

I de forgangne 13 år har jeg været mekaniker og værkstedschef hos Pedalatleten, Ritter Cykler og Cycling Culture. I dag er jeg tilknyttet Cycling Hellerup, som også lægger lokaler til Copenhagen Bike Fit.